Stænkpladen bag bordpladen: fliser, glas, laminat eller sten

Væggen mellem bordpladen og overskabene er kun 50 til 60 centimeter høj, men det er den flade i køkkenet, der får flest stænk. Fedt fra panden, damp fra elkedlen, vand fra vasken og sovs fra den gryde, der kogte over. En malet væg holder ikke til det i mange år, heller ikke med vaskbar maling. Derfor sætter de fleste en stænkplade op i fliser, glas, laminat, sten eller metal. Valget handler om rengøring og samlinger lige så meget som om udseende.

Fliser: billigt materiale, dyr opsætning

Fliser er det klassiske valg og fås i alle prisklasser. Hvide vægfliser i standardformat koster fra et par hundrede kroner pr. kvadratmeter, mens håndlavede eller glaserede fliser i små formater ligger fra 800 til 1.500 kroner og op. Til et almindeligt køkken med tre til fire løbende meter stænkzone skal der bruges to til tre kvadratmeter, så materialet er sjældent den store post.

Det er opsætningen, der koster. Fliser kræver en plan væg, klæb, fuger og præcis tilpasning omkring stikkontakter og vindueslysninger. Regn med 700 til 1.200 kroner pr. kvadratmeter for opsætning hos en murer eller flisemontør, og mere for små fliser eller mønstre, der skal lægges med omhu.

Fugerne er flisernes svage punkt. Almindelige cementfuger suger fedt og misfarves bag kogepladen. Vælg en smal fuge og en fugemasse, der er beregnet til køkken, og imprægner den, eller vælg store fliser, så der er færre fuger at holde rene. Mod bordpladen skal der være en elastisk fuge, ikke en hård, fordi bordplade og væg bevæger sig en smule i forhold til hinanden.

Glas: én flade uden fuger

En stænkplade i hærdet glas er den letteste at holde ren, fordi den er én flade fra hjørne til hjørne. Den kan bagmales i en valgfri farve eller laves i klart glas, så væggens maling ses igennem. Glasset skal være hærdet, fordi det står tæt på varme og skal tåle stød fra gryder og skærebrætter.

Prisen ligger typisk på 2.000 til 4.000 kroner pr. løbende meter inklusive opmåling og montering, afhængigt af højde, farve og antal udskæringer. Det er netop udskæringerne, der kræver planlægning. Hullerne til stikkontakter laves på fabrikken efter en skabelon, og glasset kan ikke tilpasses bagefter. Elektrikeren skal derfor have placeret alle dåser endeligt, og overskabene skal hænge, før glasset måles op. Leveringstiden er ofte to til fire uger, så køkkenet står en periode uden stænkplade.

Ved en gaskogeplade skal producentens afstandskrav til væggen overholdes. Ved induktion er hærdet glas bag kogepladen normalt uproblematisk.

Laminat og kompaktlaminat

Laminat findes også som vægpanel, enten som et tyndt lag på en bærende plade eller som kompaktlaminat på 10 til 12 millimeter. Kompaktlaminat er massivt hele vejen igennem og tåler vand og varme fra en kogeplade bedre end almindelig laminat på spånplade. Det kan skæres og bores på stedet med det rigtige værktøj, så stikkontakter kan tilpasses til sidst.

Laminat er ofte det billigste valg til en fugefri flade, og det kan fås i samme dekor som bordpladen, så væg og plade glider sammen. Regn med 1.000 til 2.500 kroner pr. løbende meter for materialet. Ulempen er, at en dyb ridse ikke kan slibes væk, og at samlingerne i hjørnerne skal laves omhyggeligt, hvis de ikke skal ses.

Sten og komposit

Har køkkenet en bordplade i natursten, kvarts eller komposit, kan stænkpladen laves i samme materiale. Det giver et roligt, sammenhængende udtryk, og det er praktisk, fordi bordplade og væg kan måles op og leveres samtidig. Det er også det dyreste valg, ofte i samme prisniveau pr. kvadratmeter som selve bordpladen, og udskæringer til stikkontakter laves på fabrik som ved glas.

En billigere variant er en lav kant i samme sten, 8 til 10 centimeter høj, langs bordpladen og maling eller fliser over den. Den beskytter, hvor vandet rammer mest, og lader resten af væggen være let at ændre senere.

Rustfrit stål

Rustfrit stål er de professionelle køkkeners valg og tåler alt, hvad et hjem kan byde det. Til gengæld viser det fingeraftryk og kalkpletter, og det giver et køligt udtryk, som mange synes passer bedst i et mindre felt bag kogepladen frem for over hele væggen.

Hvor høj skal den være

Den almindelige løsning er at føre stænkpladen fra bordpladen op til undersiden af overskabene, så hele væggen i arbejdszonen er dækket. Er der ingen overskabe, er der to muligheder. Enten en plade i fuld højde bag kogeplade og vask, typisk 60 til 70 centimeter, eller en lavere stænkplade langs hele væggen på 40 til 50 centimeter med maling over. Bag kogepladen bør den altid gå op til emhætten, fordi fedtet stiger lodret op. Vælg en højde, der flugter med noget i rummet, for eksempel en vindueskarm eller overkanten af et højskab, så pladen ser planlagt ud og ikke tilfældig.

Det skal være på plads, før stænkpladen bestilles

Uanset materiale er rækkefølgen den samme. Bordpladen skal være monteret, så højden er endelig. Overskabe og emhætte skal hænge, så stænkpladens overkant er kendt. Elektrikeren skal have placeret alle udtag, også dem til lys under overskabene. Og væggen skal være plan og ren, for både glas, laminat og sten limes eller skrues på, og en bule i pudsen bliver til en sprække i hjørnet.

Vælg ud fra, hvordan du laver mad. Steger du meget, vinder glas og laminat på rengøringen. Ønsker du struktur og håndværk, vinder fliserne, hvis du accepterer, at fugerne skal passes. Og er bordpladen allerede i sten, er det ofte pengene værd at lade væggen følge med.