Køkken i en gammel københavnerlejlighed: skæve vægge, høje lofter og den plads, der skal findes med tilpasning

Køkkenet i en lejlighed fra 1890 til 1930 blev bygget til et andet liv. Det var et arbejdsrum bag en dør, ofte smalt, med et vindue mod gården, en faldstamme i hjørnet og plads til et komfur, en vask og et bord. I dag skal det samme rum have opvaskemaskine, køleskab med fryser, ovn, induktion, emhætte og gerne plads til to mennesker, der laver mad samtidig. Det kan lade sig gøre, men det kræver, at køkkenet tilpasses rummet og ikke omvendt. Det er her, forskellen mellem et katalogkøkken og et køkken, der passer, bliver tydelig.

Rummet er aldrig lige

Det første, man opdager i en gammel lejlighed, er, at væggene ikke står i vinkel og ikke er lodrette. En væg kan hælde to centimeter fra gulv til loft, og to vægge, der skulle mødes i 90 grader, mødes i 88 eller 93. Gulvet hælder ofte mod gården eller mod midten af bygningen, og det kan være flere centimeter over en køkkenlængde.

Standardelementer er bygget til lige vægge. Sættes de op i et skævt rum, opstår der en kile mellem bagvæg og skabe, bordpladen står væk fra væggen i den ene ende, og den sidste låge i rækken kan ikke åbnes helt, fordi væggen kommer ind. Løsningen er tilpasning: skabe, der stilles i lod på justerbare ben og sokler, der skæres efter gulvet, bagpaneler, der dækker kilen, og bordplader, der skabelonskæres efter væggen i stedet for at blive savet lige over. Det er tømrerarbejde, og det er den post, der oftest mangler i tilbuddet fra et køkkenfirma, der regner med lige vægge.

Faldstammen, rørkassen og det, der ikke kan flyttes

I en ældre ejendom løber faldstammen til køkkenet gennem alle etager i samme hjørne, og den kan ikke flyttes uden en beslutning i ejerforeningen og et stort indgreb. Afløbet fra vasken skal derfor ende dér, og det låser vaskens placering til en afstand fra faldstammen, som afløbets fald tillader, typisk inden for to til tre meter. Det samme gælder ofte stigstrengene til koldt og varmt vand og radiatorrørene.

Mange lejligheder har en rørkasse i hjørnet, hvor faldstammen er skjult bag en gipsvæg eller brædder. Den tager plads fra det hjørneskab, der ellers ville sidde der, og den skal kunne åbnes ved en lækage. En tilpasset løsning er et skab, der er bygget omkring kassen, med en aftagelig bagvæg eller en låge, der giver adgang. Et standardelement skæres sjældent pænt ind om en rørkasse.

Tjek også, om der er en gammel skorsten i væggen. Mange køkkener havde et komfur med aftræk, og det murede aftræk står ofte stadig som en fremspring i væggen og kan i nogle ejendomme bruges til emhætten, hvis ejerforeningen tillader det.

Lofthøjden er en ressource

En lejlighed med 3 meter til loftet har plads over overskabene, som de fleste standardkøkkener ikke bruger. Det giver to muligheder. Enten bygges overskabene i ekstra højde, så der kommer en ekstra række skabe til det, der bruges sjældent, eller der lukkes med en frise op til loftet, så støvet ikke samler sig oven på skabene. Begge dele kræver tilpasning, fordi loftet sjældent er plant, og fordi gamle lofter ofte har stuk eller en gesims, som skabene skal møde pænt. Et højt skab, der er skåret ind efter gesimsen, ser ud, som om det altid har været der. Et skab, der stopper 40 centimeter under loftet med en bar top, ser ud som det, det er.

Plads, der skal findes

Et smalt køkken på 2,2 meter i bredden giver ikke plads til skabe på begge sider med 120 centimeter fri gulvplads imellem. Så må man vælge: en enkelt køkkenlinje med højskabe i enden, eller en dyb side og en smal side med skabe på 35 i stedet for 60 centimeter. Vinduesvæggen er ofte det bedste sted til vasken, fordi vinduet som regel sidder højt nok til, at bordpladen kan gå ind under, men vinduesniche og radiator skal passes ind. En radiator under vinduet kan erstattes af en lavere model eller flyttes, og det giver plads til en fuld køkkenlinje.

Døren er en anden post. Mange gamle køkkener har døren siddende i et hjørne, så den slår ind over det sted, hvor opvaskemaskinen skulle stå. At vende døren eller erstatte den med en skydedør frigiver ofte en hel meter bordplade.

Tømrerens rolle

I et nyt parcelhus kan et køkken monteres på en dag af køkkenfirmaets montører. I en lejlighed fra 1905 er monteringen en lille renovering i sig selv. Væggene skal måske rettes op med plader, gulvet lægges i vater under skabene, der skal bygges en kasse om faldstammen, skabene skal skæres ind efter stuk og gesims, og bordpladen skal skabelonskæres. I de københavnske brokvarterer, hvor det meste af boligmassen er fra årene omkring 1900, er det ofte en tømrer i København med erfaring i ældre lejligheder, der laver den del, mens køkkenfirmaet leverer elementerne. Aftal fra start, hvem der har ansvaret for hvad, og få tilpasningen regnet med i budgettet. Den koster typisk 15.000 til 40.000 kroner oveni selve køkkenet i en lejlighed med skæve vægge, og det er givet godt ud.

Ejerforeningen og de fælles dele

Før noget bestilles, bør du tjekke ejerforeningens eller andelsboligforeningens regler. Flytning af afløb, indgreb i faldstammen, brug af en gammel skorsten til aftræk og arbejde på bærende vægge kræver som regel foreningens godkendelse, og nogle foreninger har krav til, hvilke tidsrum der må arbejdes i, og hvordan affald håndteres i opgangen. Det er ikke besværligt, men det tager tid, og det skal ind i tidsplanen før første nedrivning.

Et køkken, der hører til

Det bedste resultat i en gammel lejlighed er sjældent det største køkken, men det, der ser ud, som om det er bygget til rummet. Lige linjer mod skæve vægge, skabe, der møder loftet, en bordplade, der følger væggen, og en rørkasse, der er blevet til et skab. Det kræver mere planlægning og en tømrer, der er vant til at tilpasse, men det gør forskellen på et køkken, der er monteret i lejligheden, og et køkken, der hører til der.