Lys under overskabene og i skabe: LED-bånd, profiler, drivere og hvor afbryderen skal sidde

Loftlyset i et køkken rammer ryggen på den, der står ved bordpladen, og lægger en skygge præcis dér, hvor kniven er. Det er derfor, lyset under overskabene er det vigtigste lys i køkkenet, og det er samtidig det lys, der oftest bliver lavet forkert: for koldt, for blændende, med synlige prikker på en blank bordplade, eller med en driver, der brummer i det skab, hvor kaffen står. Det kan undgås med nogle få beslutninger, der skal tages, før elektrikeren kommer.

LED-bånd eller spots

Spots under overskabene var standard for 20 år siden, og de findes stadig. De giver et punktlys, der er stærkt lige under lampen og svagt imellem, og på en bordplade, der er to meter lang, giver tre spots tre lyse pletter. De kan være fine som stemningslys, men som arbejdslys er de et kompromis.

LED-bånd giver et jævnt lys langs hele bordpladen. Et bånd består af en strimmel med lysdioder for hver centimeter eller to, der klæbes eller lægges i en profil under skabenes forkant. Det er det, der bruges i stort set alle nye køkkener i dag, og det er den løsning, der giver det bedste arbejdslys. Prisen for bånd, profil, driver og montering til en almindelig køkkenlinje ligger typisk mellem 3.000 og 8.000 kroner, afhængigt af kvalitet og om elektrikeren skal trække nye kabler.

Prikker og profiler

Den hyppigste fejl med LED-bånd er, at man kan se hver enkelt lysdiode spejlet i bordpladen. Det sker, når båndet sidder frit uden en afdækning, og når bordpladen er blank. Løsningen er en aluminiumsprofil med et mat cover, der spreder lyset, så det bliver en linje i stedet for en række prikker. Profilen beskytter også båndet mod damp og fedt, og den leder varmen væk, så dioderne holder længere. Vælg en profil med en dyb kanal eller et opalt cover, og vælg et bånd med mange dioder pr. meter; jo tættere de sidder, jo mindre ses de.

Profilen kan monteres helt fremme ved skabets forkant, så lyset falder ned over hele bordpladen, eller trukket tilbage mod væggen, så det primært rammer stænkpladen. Det første er arbejdslys, det andet er stemningslys. Mange vælger at sætte en lysliste under skabets forkant, der skjuler profilen set fra rummet, så man ser lyset, men ikke lyskilden. Det er den detalje, der gør forskellen på et køkken, der er belyst, og et, hvor lyset blænder, når man sidder ved bordet.

Farvetemperatur og lysstyrke

Lys under overskabene skal passe til det øvrige lys i rummet. Vælg samme farvetemperatur som loftlyset, typisk 2700 til 3000 kelvin i et dansk køkken, der også er opholdsrum. Køligere lys på 4000 kelvin giver et skarpere arbejdslys, men det ser koldt ud ved siden af varmt loftlys, og det er sjældent det, man ønsker i et rum, hvor man også spiser morgenmad. Bånd, der kan skifte farvetemperatur, findes, men de kræver en styring, der skal tænkes ind fra start.

Lysstyrken opgives i lumen pr. meter. Til arbejdslys under overskabene er 800 til 1.200 lumen pr. meter et godt udgangspunkt, og med en lysdæmper kan det skrues ned om aftenen. Uden lysdæmper vælger mange for svagt lys af frygt for blænding, og så bliver det alligevel ikke brugt til at arbejde i. Vælg kraftigt lys og dæmp det, i stedet for svagt lys, der ikke kan skrues op.

Hold også øje med farvegengivelsen, der opgives som CRI eller Ra. Et bånd med CRI over 90 gengiver farver på grøntsager og kød naturligt. Billige bånd ligger ofte på 80, og det ses tydeligst på rødt.

Driveren: hvor den skal sidde

LED-bånd kører på lavspænding, typisk 12 eller 24 volt, og skal have en driver, der omsætter strømmen fra stikkontakten. Driveren er en lille boks, der skal sidde et sted, hvor den kan komme af med varmen, hvor den kan nås, hvis den skal skiftes, og hvor den ikke brummer ind i et skab, der bruges. Det oplagte sted er oven på overskabene, bag en frise, eller i et teknikskab. Det forkerte sted er bag en bagvæg, der skal skrues af for at komme til.

Få elektrikeren til at trække et kabel til det sted, driveren skal sidde, og sørg for, at der er en stikkontakt eller en tilslutningsdåse. Flere bånd kan ofte køre på samme driver, hvis den er stor nok, men lange bånd skal have strøm ind fra begge ender, ellers bliver lyset svagere i den fjerne ende. Det er detaljer, elektrikeren kender, hvis planen er lagt, før gipsen er lukket.

Afbryder og styring

Lys under overskabene skal kunne tændes, der hvor man står, uden at gå til døren. Den enkleste løsning er en afbryder ved siden af stikkontakterne over bordpladen, gerne med lysdæmper. En lidt mere avanceret er en berøringsfri sensor under skabet, der tænder, når man fører hånden under det, eller en dørkontakt i et skab, der tænder lyset, når lågen åbnes. Skal lyset kunne styres sammen med det øvrige lys i rummet, for eksempel i en aftenindstilling, kræver det en dæmper, der passer til driveren, og det skal vælges samlet; ikke alle drivere kan dæmpes, og ikke alle dæmpere passer til LED.

Lys i skuffer og skabe

Det samme princip gælder inde i skabene. Et kort LED-bånd i et højskab med spisekammer eller i en dyb skuffe med gryder gør det muligt at se, hvad der står bagerst, og det tændes med en dørkontakt eller en bevægelsessensor. Det er en lille udgift pr. skab, typisk 500 til 1.500 kroner, og det er noget, man savner første gang, man leder efter en gryde i et mørkt skab.

Beslut det, før køkkenet bestilles

Lyset under overskabene hører til i køkkentegningen, ikke som en tilføjelse til sidst. Profiler skal passe til skabenes mål, driveren skal have en plads, og elektrikeren skal have kablerne lagt, før væggen lukkes, og før skabene hænges op. Beslut type, placering, farvetemperatur og styring sammen med resten af køkkenet, og få det hele med i tilbuddet fra både køkkenfirma og elektriker. Så bliver det det lys, man faktisk laver mad i, og ikke det lys, man skulle have haft.