Køkkenø eller halvø: de mål, der afgør, om den fungerer

Køkkenøen er det element, flest drømmer om, og det, der oftest bliver sat ind i et rum, der ikke har plads til det. På en plantegning ser en ø på 90 gange 180 centimeter beskeden ud. I virkeligheden kræver den omkring fire kvadratmeter gulv mere, når der skal være plads til at gå rundt om den, åbne skuffer og opvaskemaskine og trække en barstol ud. Før øen tegnes ind, er det værd at regne på, om rummet kan bære den, eller om en halvø gør samme arbejde bedre.

Gangmålet er det vigtigste tal

Afstanden mellem øen og køkkenrækken bag den er det mål, der afgør, om køkkenet føles rummeligt eller trangt. Under 100 centimeter bliver det for snævert: en åben opvaskemaskine fylder næsten 60 centimeter af gangen, og to personer kan ikke passere hinanden. 110 til 120 centimeter er det gode mål i et køkken, hvor én person laver mad ad gangen. Arbejder to samtidig, eller ligger ovn og opvaskemaskine over for hinanden, bør afstanden op på 120 til 130 centimeter.

Mere er heller ikke bedre. Over 140 centimeter bliver der for langt mellem øen og rækken, og man ender med at gå frem og tilbage med hver eneste gryde. Den gode ø ligger tæt nok på til, at man kan dreje sig fra vasken til bordpladen bag sig uden at tage et skridt.

På de sider af øen, hvor der ikke arbejdes, men kun passeres, er 90 centimeter nok. Det gælder typisk den ende, der vender mod stuen eller havedøren.

Dybde, længde og udhæng

Et almindeligt underskab er 60 centimeter dybt. En ø med skabe på den ene side og en bordplade på 62 til 65 centimeter er derfor bare en række skabe, der står frit. Det fungerer, men det bliver ikke det samlingspunkt, de fleste ønsker sig. Skal der sidde nogen ved øen, skal bordpladen være 90 til 120 centimeter dyb, så der er udhæng til knæene på den anden side.

Til siddepladser ved en ø i normal bordhøjde på 90 centimeter passer barstole med en siddehøjde omkring 65 centimeter, og udhænget skal være mindst 25 til 30 centimeter. Regn med 60 centimeter bordplade pr. person i bredden. En ø på 180 centimeter giver altså plads til tre, ikke fire.

Længden afhænger af, hvad øen skal rumme. En ren arbejds- og spiseø kan være 150 til 180 centimeter. Skal der en vask eller en kogeplade i, bør den være mindst 210 til 240 centimeter, så der er fri bordplade på begge sider. Med moduler på 60 centimeter er regnestykket enkelt: tre, fire eller fem skabe i rækken.

Ø eller halvø

En halvø er en ø, der er bygget sammen med køkkenrækken eller en væg i den ene ende. Den kræver kun gangareal på tre sider og passer derfor ind i rum, hvor en fritstående ø ikke kan. Et køkken på 3,2 meter i bredden har sjældent plads til en ø med ordentlige gangmål på begge sider, men kan sagtens rumme en halvø.

Halvøen har en anden fordel, og den handler om installationerne. Fordi den hænger sammen med resten af køkkenet, kan el og vand ofte føres ind gennem skabene fra væggen i stedet for gennem gulvet. Det gør den markant billigere at lave i et eksisterende hus.

Ulempen er trafikken. En halvø lukker den ene vej rundt, og ligger den forkert, bliver den en mur mellem køkkenet og resten af boligen. Placer den åbne ende der, hvor folk naturligt kommer ind i rummet.

Vask eller kogeplade i øen

Det er her, øen går fra at være et møbel til at være en installationsopgave. En ø med skuffer kræver højst en stikkontakt. En ø med vask kræver vand og afløb ført i gulvet, og en ø med kogeplade kræver en kraftig el-forsyning og en emhætte, der enten hænger fra loftet eller sidder i bordpladen.

Afløbet er det store spørgsmål. Et afløb skal have fald, og i et hus med kælder eller krybekælder kan det føres under gulvet uden de store indgreb. I huse med terrændæk, hvor gulvet ligger direkte på beton, skal betonen skæres op for at lægge rør, og det er et arbejde, der hurtigt koster mere end selve øen. Vand og afløb skal udføres af en autoriseret vvs-installatør, og forsyningen til kogepladen af en autoriseret elektriker.

Netop den slags spørgsmål bør afklares, før skabene bestilles. I Aarhus og omegn står der mange parcelhuse fra 1960erne og 1970erne med terrændæk og lukkede køkkener, og den klassiske plan om at fjerne væggen til stuen og sætte en ø med vask midt i rummet løber ofte ind i netop afløbet. Et firma, der arbejder med køkkenrenovering i Aarhus, vil typisk se på gulvopbygningen ved første besøg og kunne fortælle, om vasken med fordel kan blive ved væggen, mens øen bliver arbejdsplads og spisebord.

Kogepladen i øen har sit eget problem, nemlig udsugningen. En loftshængt emhætte over en ø skal være større og kraftigere end en vægmonteret, fordi der ikke er en væg, der leder dampen op mod filteret. En emhætte integreret i kogepladen, som suger nedad, er et alternativ, men den tager plads i skabet under og kræver enten en kanal eller et recirkulationsfilter i soklen.

En øvelse med malertape

Den sikreste måde at teste en ø på er at sætte den på gulvet, før den bestilles. Marker øens omrids i fuld størrelse med malertape, og lev med den i en uge. Gå rundt om den med indkøbsposer, lad som om du åbner opvaskemaskinen, og stil et par stole, hvor barstolene skal stå. Er der et sted, hvor du hele tiden træder på tapen, er øen for stor eller ligger forkert.

Et køkken uden ø er ikke et dårligt køkken. Men en ø, der er presset ind, gør et velfungerende køkken dårligere, og det opdager man først, når den står der.