Nye fronter eller nyt køkken? Sådan afgør du, om skelettet er værd at beholde

Et køkken består af to dele, der ældes i forskelligt tempo. Korpus, altså skabenes kasser, hylder og skinner, står i tørt mørke og kan holde 40 år uden at nogen bemærker det. Fronter, bordplade og greb står i lys, damp og fedt og bliver rørt ved flere hundrede gange om dagen. Det er dem, man ser, og dem, der ser slidte ud. Derfor er spørgsmålet ikke altid “nyt køkken eller ej”, men “hvor meget af det gamle er faktisk i orden”.

Fem tegn på et sundt korpus

Åbn alle skabe, tag skufferne ud og kig med en lommelygte. Det tager en halv time og afgør, om resten af artiklen er relevant.

Først bunden under vasken. Er den plan, tør og uden opsvulmning langs kanterne, er skabet sundt. Er spånpladen bulet eller mørk ved samlingerne, har der stået vand, og skabet bør skiftes, uanset hvad man gør med fronterne.

Dernæst skuffeskinnerne. Kører skufferne stille og lige, og lukker de helt, er skinnerne enten fine eller lette at skifte for et par hundrede kroner per skuffe. Hænger skufferne skævt, og har spånpladen omkring skruerne givet efter, er det tegn på, at korpus er ved at være mørt.

Så hængslerne. Kophængsler i standardmål på 35 millimeter har været brugt i stort set alle danske køkkener siden 1970’erne, og nye fronter passer til de samme huller. Sidder der ældre hængsler af anden type, skal fronterne bores op, og det gør refacing lidt dyrere, men ikke umuligt.

Så målene. Skabsbredder på 40, 50, 60 og 80 centimeter og en korpushøjde omkring 70 centimeter er standard, og de fleste frontproducenter leverer efter mål. Er køkkenet snedkerbygget med skæve mål, kan fronterne stadig laves, men prisen nærmer sig et nyt køkken.

Og endelig planløsningen. Fungerer den? Er der plads nok ved siden af komfuret, er vasken hvor den skal være, kan to mennesker arbejde samtidig? Hvis svaret er nej, er nye fronter en dyr måde at bevare et problem.

Hvad refacing indebærer

At skifte fronter kaldes ofte refacing eller frontudskiftning, og det er en større opgave, end det lyder. Alle låger, skuffefronter og dækpaneler tages af, målene kontrolleres og sendes til producenten, og efter fire til otte uger monteres de nye fronter med nye hængsler, dæmpere og greb. Samtidig skiftes typisk bordpladen, fordi en ny front mod en gammel plade ser forkert ud, og fordi bordpladen alligevel skal af, hvis vasken skal flyttes eller fuges om.

Sokler, lysninger og gerigter omkring skabene skiftes ofte i samme omgang, og det er dem, der får det til at se nyt ud og ikke blot pyntet. Nogle firmaer maler eller folierer også korpussets synlige sider, så farven passer til fronterne.

I Nordjylland, hvor mange parcelhuse fra 1970’erne og 1980’erne stadig har det oprindelige køkken med korpus i god stand, er det ikke usædvanligt, at et køkkenfirma i Aalborg-området først bliver bedt om at måle op til et helt nyt køkken og i stedet anbefaler nye fronter og bordplade, fordi skelettet er sundere, end ejeren troede. Den slags rådgivning er et godt tegn, fordi firmaet vælger den mindre opgave.

Laminatfronter: hvad de kan

Laminat er det materiale, der har flyttet sig mest de seneste ti år. En laminatfront består af en spånplade eller MDF-plade med et hårdt lag af harpiksimprægneret papir presset på begge sider. Overfladen tåler fedt, vand, rengøringsmidler og daglige stød bedre end både malet MDF og folie, og den kan fås i mat, silkemat og med struktur, der efterligner træ eller sten så godt, at man skal røre ved den for at være sikker.

De to svage punkter er kanterne og reparation. En laminatfront har en kantliste af ABS eller PP i samme farve, og hvis den slipper ved en samling, kan vand trænge ind i pladen. Vælg fronter med kantliste på mindst 1 millimeter og lasersvejset eller fuget kant, hvor der er mulighed. Får laminatet en ridse gennem det øverste lag, kan den ikke slibes væk, som på træ eller massiv malet MDF. Den front skal skiftes, og det er et argument for at vælge en standardfarve, der kan skaffes igen om fem år.

Prisen for laminatfronter til et almindeligt køkken med 12 til 15 låger og 8 til 10 skuffefronter ligger på 15.000 til 30.000 kroner for fronterne alene, afhængigt af overflade og producent. Malede MDF-fronter ligger 30 til 50 procent højere, massivt træ eller finer det dobbelte.

Regnestykket

Et komplet nyt køkken i mellemklassen til et hus på 140 kvadratmeter koster 120.000 til 200.000 kroner monteret, med bordplade, vask og montering, men uden hvidevarer og uden el og vvs, der ofte skal flyttes, når planløsningen ændres. Dertil kommer gulv, der skal repareres, hvor skabene stod, og fliser eller vægplader bag det gamle køkken.

En frontudskiftning med ny laminatbordplade, nye greb, dæmpere og sokler koster typisk 35.000 til 70.000 kroner monteret. El og vvs rører man sjældent ved, og gulv og fliser bliver, hvor de er. Det er altså en tredjedel af prisen for en løsning, der i lys og på afstand ser ud som et nyt køkken.

Regnestykket vender, hvis to eller flere af skabene under vask og opvaskemaskine er våde, hvis planløsningen skal ændres, eller hvis køkkenet er over 40 år og skinner, hængsler og korpus alle skal have hjælp samtidig. Så bliver frontudskiftningen en række enkeltreparationer, der tilsammen nærmer sig prisen på nyt.

Tre spørgsmål til firmaet

Bed om at få korpus vurderet skab for skab, ikke som helhed, og få det skrevet i tilbuddet, hvilke skabe der beholdes, og hvilke der skiftes. Bed om producent og kantlistetype på fronterne, så en enkelt låge kan skaffes igen. Og spørg, hvad der sker med bordpladens samlinger og vaskens udskæring: en ny plade i gammel bredde med gammel vask er ofte den detalje, der afslører, at køkkenet er renoveret og ikke nyt.

Et køkken, hvor skelettet er sundt, fortjener nye fronter frem for en container. Et køkken, hvor skelettet er ved at give op, fortjener ikke dyre fronter på et dødt korpus. Lommelygten afgør, hvilket af de to man har.