Arbejdstrekanten: passer den stadig til et dansk køkken?

Arbejdstrekanten er den ældste regel i køkkenplanlægning: vask, komfur og køleskab skal danne en trekant, hvor hver side er mellem 1,2 og 2,7 meter, og hvor summen af de tre sider ligger mellem 4 og 8 meter. Reglen blev formuleret i USA i 1940’erne til et køkken med én person, der kogte, én ovn og ét køleskab, og hvor ingen stod og drak kaffe ved køkkenbordet. Den er stadig et godt udgangspunkt, men det køkken, den blev skrevet til, findes næsten ikke længere.

Hvad trekanten gjorde rigtigt

Ideen bag er sund: de tre steder, man går mest imellem, skal ligge tæt, og der må ikke stå noget i vejen. Et køkken, hvor køleskabet står tre skabe fra vasken, og komfuret på den anden side af et spisebord, kan sagtens være smukt, men man går kilometer i det. Trekanten sørger også for, at der er bordplade at sætte fra sig på mellem stationerne, hvad der er den hyppigste fejl i små køkkener: et komfur, der støder direkte op til en væg eller et køleskab, uden 40 centimeter frit ved siden af.

Det, reglen ikke tager højde for, er, at et moderne dansk køkken har fået en opvaskemaskine, ofte en indbygningsovn i højskab adskilt fra kogepladen, en kaffemaskine med fast plads, to mennesker, der laver mad samtidig, og et køkken, der åbner sig mod stuen, så trafikken går tværs gennem det. Trekanten har simpelthen fået for mange hjørner.

Zoner i stedet for hjørner

Køkkenproducenter og indretningsarkitekter arbejder i dag oftere med fem zoner, der ligger i den rækkefølge, arbejdet faktisk foregår: opbevaring af mad (køleskab og fryser), opbevaring af service og gryder, forberedelse (den store frie bordplade), tilberedning (kogeplade og ovn) og rengøring (vask og opvaskemaskine). Tanken er, at råvarer bevæger sig fra venstre mod højre eller modsat gennem køkkenet, så man ikke krydser sig selv.

De to vigtigste konsekvenser for et dansk køkken er disse. For det første skal den største sammenhængende bordplade ligge mellem vask og kogeplade, ikke ude i et hjørne. Mindst 90 centimeter, gerne 120. For det andet skal opvaskemaskinen stå lige ved siden af vasken, og servicet skal kunne sættes på plads uden at gå mere end to skridt. Det er en detalje, der afgør, om køkkenet føles let eller besværligt hver eneste aften.

Mål, der virker herhjemme

Danske køkkener er bygget op af moduler på 60 centimeter, og bordpladehøjden er standard 90 centimeter målt fra færdigt gulv. Det passer en person på omkring 175 centimeter. Er husstanden højere, er 92 eller 95 centimeter ofte en bedre højde, og sokkelhøjden kan justeres frit hos de fleste producenter. Tommelfingerreglen er, at bordpladen skal ligge 10 til 15 centimeter under albuen, når man står med hængende arme.

Gangbredden mellem to modstående skaberækker skal være mindst 120 centimeter, så skuffer og opvaskemaskine kan åbnes, mens en anden passerer. Er to personer i køkkenet samtidig, er 130 til 140 centimeter behageligt. Over 150 centimeter begynder køkkenet at føles som to adskilte rum, og man går for meget. Ved en køkkenø gælder samme mål på alle sider, og øen skal være mindst 90 centimeter dyb, hvis der skal være kogeplade i den, så fedtsprøjt ikke lander på gulvet.

Fri bordplade ved kogepladen: mindst 40 centimeter på hver side. Ved vasken: mindst 60 centimeter på den ene side til at stille opvasken, og gerne 30 på den anden. Ved køleskabet: en bordplade inden for en armslængde, så indkøbsposerne kan sættes fra sig, mens døren står åben.

Overkøkken eller ikke

Mange nyere danske køkkener har droppet overskabene helt eller delvist for at få lys og en ren væg. Det ser godt ud og fungerer, hvis der er højskabe eller et spisekammer i stedet. Uden dem ender servicet i skuffer under bordpladen, og glassene skal hentes med et buk hver gang. Regn opbevaringen op, før overskabene ryger: et almindeligt parcelhuskøkken bruger 8 til 12 meter hylde til service, gryder og tørvarer, og de skal være et sted.

Køkkenet som gennemgang

I huse fra 1960’erne og 1970’erne var køkkenet et lukket rum med én dør. I dag er det oftest åbnet mod stuen, og så går folk igennem det på vej til terrassen, bryggerset eller trappen. Den trafik må ikke krydse zonen mellem vask og kogeplade. Læg den i stedet langs køkkenets ene side, gerne forbi køleskabet, som alligevel er det, gæster og børn skal hen til. Et køkken i L med en ø klarer det ofte bedst: arbejdet foregår i L’et, trafikken går forbi øen.

En praktisk øvelse, før tegningen låses

Stil dig i det gamle køkken og lav en almindelig aftensmad med en blyant i lommen. Hver gang du går et sted hen, sætter du en streg på en skitse af rummet. Efter en time har du et kort over, hvor arbejdet faktisk foregår, og det kort er mere værd end enhver regel fra 1940’erne. Så kan trekanten få lov at være det, den er: et fornuftigt udgangspunkt, som det nye køkken skal tegnes ud fra, ikke ind i.